Et virkelig pænt, stort sommerhus i træ, bygget i 1980, men total renoveret såvel ude som inde i 2007. Huset er beliggende på en stor natur-/skovgrund i et veludbygget sommerhusområde i udkanten af den hyggelige ferieby Klitmøller. Klitmøller har en utrolig fin strand med gode muligheder for såvel badning, fiskeri og windsurfing. Til huset hører en god, sydvendt, åben terrasse med havemøbler. Indvendig er der lyse trævægge og -lofter samt trægulv i stue og køkken. På værelserne er gulvene belagt med gulvtæpper. I huset er der et dejligt, stort badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskemaskine. Det moderne køkken er udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn, fryser samt komfur med keramiske kogeplader. Den dejlige, store og pænt møblerede opholdsstue ligger i åben forbindelse med køkkenet og er indrettet med brændeovn, TV med parabol (digital) samt stereoanlæg med CD-afspiller. Husets sovepladser fordeler sig på 4 virkelig gode, store soveværelser: 3 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Høj barnestol til rådighed. Et virkelig dejligt sommerhus, der er beliggende i et attraktivt område.